tirsdag den 1. december 2009

November - and away it went!


Så hurtigt væk - ja den tanke ramte mig, da jeg opdagede at det faktisk er december nu. Når jeg synes tiden går hurtigt må det være et tegn på, at jeg har det godt - i dette tilfælde kan jeg sige, at det er helt rigtigt.
Jeg har fået min debut som skolevejleder, hvor jeg stod for at skaffe praktikpladser til 20-25 elever, hvilket var en noget større opgave end jeg forventede. Jeg tror aldrig jeg har snakket så meget i telefon i løbet af så kort tid, men projektet lykkedes - alle fik en plads og de elever jeg besøgte i løbet af ugen, var rigtig glade for deres plads.

Jeg har har tilbragt rigtig meget tid sammen med herlige mennesker og så går tiden jo let med spil, sjov, hygge og almindeligt internt drilleri. Blandt andet har to halvliters god engelsk øl udartet sig til to øl med trang til luftforandring - de vandrer af sig selv mellem naboernes grund og min - hvordan de komme frem og tilbage er en gåde.....
Mht. spil har jeg fået støvet mine backgammon evner af og de er ikke helt rustne eller også er modstanden jeg møder for svag....tror dog mest på det første, da min største modstander er hurtig i opfattelsen og en rigtig god strateg.
I weekenden spillede jeg for første gang Partners og det spil kan godt vinde indpas i vores familie - kanon spil, hvor jeg levede op til min status af rookie i det spil.

Håber at december byder på lige så megen fornøjelse som november har gjort - en god start er jo, at skolens musical stort set starter måneden op. Glæder mig til at berette om musicalen senere på dette herlige sted.

1 kommentar:

  1. Jeg bliver simpelthen nød til at kommentere din modstander i BG og ligge et god ord ind for denne!

    Tror (læs ved) der bliver kæmpet med hud og hår for at give dig modstand - det er bare et spørgsmål om held i spil. Det tror jeg er, hvad du har... Mr. Leifcoach!

    SvarSlet