fredag den 1. januar 2010

Mange gæster på årets sidste dag

Årets sidste dag bød på en ny begivenhed i min verden. Jeg havde givet Mathias lov til at holde nytårsaften for 8-10 efterskolevenner, som så endte med at blive 18 venner + Mathias.
Jeg var rigtig spændt på resultatet af aftenen, men det var rigtig hyggeligt og drengene formåede at feste igennem uden at blive for hjernedøde - kanon og en virkelig opløftende oplevelse for mig.
Tak for det HHU-drenge, fordi I festede super godt, tak til dig, Mathias, fordi jeg fik lov til at møde nogen af de venner, som du omgås til daglig og til sidst
tak til Laura, fordi du hyggede dig sammen med mig hele aftenen og holdt ud til sidste sekund.
Nedenunder kan den opmærksomme læser se, hvordan bordet så ud efter drengene havde forladt det - dette var kun ét af bordene.....





Aftenen eneste lille bump på vejen var, at en af drengene kastede op på gulvtæppet i stuen, men for en gang skyld var det en stor fornøjelse for mig bare at kunne sende sorteper videre til Mathias, da det jo var én af hans gæster.
Mathias var selv smådårlig, så han indtog denne mærkelige stilling, da han gjorde gulvtæppet rent....



Bemærk hovedet væk fra den umiskendelige lugt af opkast.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar